Abonner

Anmeldelse af parfumen The Ones

Den eneste ene?

Anmeldelse af Dee Gee The Ones, inspireret af D&G The One.

Dee Gee The Ones fra Eliteparfumer er inspireret af parfumen The One fra Dolce & Gabbana. Parfumen findes både i en dame- og en herreversion. Denne anmeldelse tester versionen til kvinder.

Det første, der slår mig, da jeg dufter til parfumen i flasken, er at den dufter frisk og ren – lidt ligesom en god håndsæbe eller hårshampoo. Der er frugtagtige noter med et hint af blomster.

Da jeg påfører parfumen på håndleddet åbner duften sig dog mere op og bliver mere kompleks. Det er en rigtig frisk duft som fylder rummet. Jeg kan dufte frisk frugt som fersken, blomme, appelsin og andre citrusfrugter, men der er også en dejlig blomsterduft, der blander sig med frugterne. Jeg fornemmer klart lilje og jasmin, og de hvide blomster passer som altid skønt sammen med de frugtagtige noter. Der dukker også hurtigt lidt mere bund op i duften, med vanilje og moskus som de dominerende noter.

Frisk, sød og feminin

Efter et stykke tid varmer vaniljenoten endnu mere op og sammen med frugt- og blomsternoterne ender det hele i en ren, cremet og sød duft, som er både frisk, sød og feminin på samme tid.

The Ones er absolut en behagelig duft. Jeg kan rigtig godt lide, at den dufter ”ren”. Man fornemmer næsten hvidt vasketøj på en tørresnor i en varm sommerbrise, når man dufter til denne parfume. Men det gør den også en lille smule ”almindelig”. Der er ikke noget helt vildt specielt over denne duft, som man ikke har prøvet før. Men absolut et sikkert valg som en all-round hverdagsparfume, der dufter dejligt og ikke vækker alt for meget opmærksomhed. En duft som de fleste ville kunne lide, og derfor ganske sikkert også er mange kvinders signaturduft. På den måde lever parfumen ret godt op til navnet – The One.

Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *