Abonner

Parfumeanmeldelse af Are-manis Zii

Klassisk og elegant – med et moderne twist

Anmeldelse af Are-Manis Zii, inspireret af Armani Si

Are-Manis Zii fra Eliteparfumer er inspireret af Armani Si, én af de nyere Armani-dufte.

Det første, der rammer min næse, da jeg tager hætten af parfumen, er vanilje. Vanilje og noget frugtagtigt og sødt. Da jeg får sprøjtet parfumen på håndleddet, dukker der også en dejlig blomsterbuket med op i duftbilledet. Jeg fornemmer friske fresier og roser, som blander sig med den søde vanilje og det frugtagtige, som jeg kan læse mig frem til er solbær.

Efter at have siddet på huden et stykke tid, begynder der også at komme nogle lidt dybere duftnoter frem, som patchouli og nogle træ-agtige noter. Sammen med fresierne, roserne og vaniljen giver det et ret klassisk, modent og elegant udtryk – sådan som man kunne forestille sig fine damer i Paris duftede .

God hverdagsduft

Der er ikke meget nyt under solen med denne duft, men den dufter af klasse, stil og elegance, og det er ikke en duft, der gør at man skiller sig specielt ud fra mængden. Det ville være en god duft til kontoret og arbejdsmøder, da den signalerer stil og power, men uden at være ”in your face”. En rigtig fin og behagelig hverdagsduft. Personligt ville jeg nok ikke bruge den til fester, dates osv., da den er lidt for almindelig til sådanne begivenheder. Til gengæld kan jeg ikke rigtig sætte årstid på den. Jeg tror, den er god uanset årstiden, så på mange måder kunne det være en god signaturduft, for dem, der ønsker en klassisk duft med et lidt moderne twist – som jeg synes, at solbærnoten giver denne duft. Jeg kunne forestille mig, at denne parfume appellerer mere til et lidt mere modent publikum, der vil sætte pris på det klassiske og elegante i duften.

 

Læs også

 

Parfumeanmeldelse af daisees

Parfumeanmeldelse af Bonbons

Parfumeanmeldelse af Flowerbompz

Parfumeanmeldelse af Millionaire ladies

 

Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *