Abonner

Black opium inspireret parfume – Parfumeanmeldelse

Rock n’roll og storbyfornemmelser

Anmeldelse af Blacky Opiumz, inspireret af Black Opium

Blacky Opiumz fra Eliteparfumer er inspireret af Black Opium fra YSL, en nyere version af den klassiske Opium. Black Opium er tænkt som en rock n’ roll-udgave af den klassiske duft.

Da jeg dufter til parfumen i flasken, er det en sød og lidt krydret duft, der møder mig. Ikke umiddelbart særlig rock n’roll og vildt, men den dufter dejligt, så jeg sprøjter parfumen på, og det er en skøn duft, der når min næse. Sød vanilje, frisk og saftig pære, dejlige blomster, noget krydret og pebret, og så et hint af kaffe. Ikke sort og stærk friskbrygget kaffe, som man måske kunne tænke ud fra navnet. Men mere som en sød kaffedrik med masser af kaffesirup og flødeskum fra en trendy kaffebar. Det er en duft, der på én gang er sød, men samtidig også frisk. Og så med det lidt overraskende element fra kaffenoten.

Efter at have haft parfumen på i lidt tid, blander de dybere noter sig, og især cedartræ og patchouli giver noget tyngde og mystik til duften. Der er noget lidt røget over duften efter et stykke tid, som passer rigtig godt til kaffenoten.

En duft af storby
Jeg tænker, at parfumen her på en eller anden måde dufter storby-agtig. Jeg tror, det er en kombination af duften af kaffebars-kaffe, blomster og frugt, og det krydrede og røgede. Man kan nemt forestille sig at gå igennem en trendy lille gade i en storby med kaffebarer, frugt- og grønthandlere, blomsterhandlere og specialbutikker med krydderier og duftolier.

For mig er der ikke den vilde rock n’roll over parfumen her. Det er den for sød og frisk til. Men den dufter virkelig dejligt, og kaffenoten er med til at give den lige det lidt specielle, der skal til, for at stikke ud i mængden af andre søde og friske dufte. Jeg får lyst til at pakke den i tasken og tage på storbyferie – og så kan man jo selv tilføje lidt ekstra rock n’roll!

Blacky Opiumz i 30ml EdP spray form kan købes her

Blacky Opiumz i 10ml Parfumeolie (uden alkohol) kan købes her


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/parfumebloggen.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *