Abonner

Parfumeanmeldelse af Amber Oud

Smuk og eksotisk oud-duft

Anmeldelse af Rowja, Ambers Oud, inspireret af Roja Dove, Amber Oud.

Rowja, Ambers Oud fra Eliteparfumer er inspireret af parfumen Amber Oud fra det eksklusive parfumebrand Roja Dove.

Oud, også kaldet agarwood, er et af de dyreste råmaterialer til parfume, som det er blevet meget populært at basere dufte på – og ikke blot i den mellemøstlige verden, hvor oud-baserede dufte længe har været kendte. I den vestlige verden er vi også så småt ved at få øjnene – eller næsen? – op for den helt specielle sødlige skov-agtige duft.

Ambers Oud er helt klar en oud-duft. Så snart hætten kommer af flasken, strømmer den stærke og eksotiske oud-duft mig i møde. Ved første påføring forstærkes oud-duften, men blandes også med feminine blomster som rose og jasmin, og der er også noget frisk citrusfrugt indover. Mange oud-dufte kan godt virke overvældende, men Ambers Oud er frisk og skøn, og jeg kan slet ikke stoppe med at dufte til mine håndled. Den varme fornemmelse i duften kommer fra amber, som også indgår i navnet, og den forstærkes efter lidt tid af krydrede noter fra kanel, sandeltræ, patchouli og andre skov-agtige noter. Der sker virkelig mange ting i den her duft, men det bliver aldrig overvældende eller forvirrende. Det er en rigtig godt blandet parfume, som oser af luksus og eksklusivitet.

Lykke på flaske

Denne parfume er simpelthen en lille lykkepille i sig selv. Hver gang jeg dufter til mit håndled – og det gør jeg ca. hvert minut! – bliver jeg glad og kan slet ikke lade være med at smile. Rosen står efter et stykke tid som den helt centrale spiller i denne duft, godt bakket op af oud, citrus og de andre eksotiske noter. Det er en smuk duft, som det er svært ikke at blive en smule forelsket i. Jeg prøver parfumen på en solskinsdag, og jeg føler mig transporteret væk til eksotiske varme lande og et liv med guld, diamanter og luksus. Men jeg kunne forestille mig, at duften er lige så god på en kold vinterdag, hvor den ganske sikkert vil få smilet og varmen frem. Skulle jeg nogensinde på date med en rig oliesheik, ville jeg straks vælge denne duft! Men mon ikke min egen mand også vil komme til at dufte en del til den? Jeg er i hvert fald helt solgt og kommer til at bruge denne parfume rigtig meget, uden tvivl!

 

Køb duften som 30ml EdP 

Køb duften som 10ml Parfumeolie

 

Se også

Parfumeanmeldelse af Golden Musk

Parfumeanmeldelse af Arabian Oud, 1001 Night

Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *