Abonner

Parfumeanmeldelse af Karnal Flowers

En hyldest til tuberosen

Anmeldelse af Karnal Flowers, inspireret af Frederic Malle, Carnal Flower

Karnal Flowers fra Eliteparfumer.dk er inspireret af parfumen Carnal Flower fra Frederic Malle, som er en hyldest til tuberosen og som kan bruges af både mænd og kvinder.

Tuberosen har en helt speciel og unik duft, som er én af de dufte, der virkelig kan skille vandene. På nogle dufter den helt fantastisk, mens den på andre kan virke for overvældende og ligefrem frastødende. Så jeg vil med det samme sige, at jeg er en af dem, der er meget glad for tuberosens unikke duft.

Så snart man dufter til Karnal Flowers er man absolut ikke i tvivl om, at det her er en hyldest til tuberosen. Duften af storblomstrende tuberose møder en med det samme, men man fornemmer også andre hvide blomster som jasmin og appelsinblomst og så et hint af kokosnød. Kort sagt, det dufter af sommer og sol i flasken.

Ved første påføring dukker der noget lidt mere maskulint op i duften. Frisk eukalyptus blander sig med blomsterne, og der er helt klart også noget moskus indover. Men det er stadig blomsterne, der har hovedrollen i denne karakteristiske duft.

Sol og sommer på flaske

Karnal Flowers er en parfume, der varer ved. Og som ikke ændrer sig specielt meget efter første påføring. Så den skønne duft af hvide sommerblomster i flor, med tuberosen helt i centrum, og frisk eukalyptus, kokosnød og melon bliver ved med at omkranse den, der bærer denne duft. Det er en rigtig sommerduft, som man med held også kan påføre sig på en kold vinterdag for at mindes solrige sommerdage i en blomstrende park.

Duften er til den feminine side efter min mening, men jeg kan sagtens forestille mig en mand bære den, hvis han er glad for blomsterdufte og ikke er bange for at stikke ud og bære en ret unik duft. Det er en stærk duft, som på nogle måske godt kan virke overvældende, så man skal være klar til at få noget opmærksomhed, når man tager den på. Det er med garanti en duft, der vil skille vandene, men er du til tuberose, må du ikke gå glip af den her parfume!

Karnal Flowers kan købes her.

Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *