Abonner

Parfumeanmeldelse af Portrait Lady

Rosenduften til en sofistikeret lady

Anmeldelse af Lady Portraits, inspireret af Frederic Malle, Portrait Of A Lady

Lady portraits fra Eliteparfumer er inspireret af parfumen Portrait Of A Lady fra Frederic Malle. Og som navnet antyder er der her tale om en super feminin duft til en rigtig ”lady”.

Så snart jeg tager hætten af flasken, vælter det ud med en skøn rosenduft. En rigtig fin og rar rosenduft med undertoner af noget mere krydret. Men så snart jeg sprøjter et par sprøjt på mine håndled bliver det dog klart, at her er tale om meget mere end bare en simpel rosenduft. Patchouli, røgelse og krydrede noter overvælder umiddelbart den fine rose og giver indtryk af en parfume, der virkelig vil noget, og som fylder rummet med en myndig og autoritær duft. Men efter blot et par minutter blander rosen sig igen og skinner smukt igennem de krydrede og røgede noter. Her er virkelig tale om en perfekt blanding. Normalt er jeg ikke den store fan af patchouli og røgelse, men den måde, de bliver blandet med rose og de andre noter i denne duft, virker helt perfekt. Og efter endnu et stykke tid, kan jeg også dufte sandeltræ, der giver en skøn bund til duften, som efter et par timer ender som en lækker cremet og varm blomsterduft, hele tiden med rosen som centrum.

Det er en meget feminin duft, som samtidig er meget voksen og sofistikeret – og måske endda en lille smule gammeldags. Jeg ser for mig fine damer i smukke kjoler og hatte i en victoriansk engelsk te-salon, eller elegante parisiske damer i pels i et eksklusivt stormagasin. Det her er en duft til kvinder, der tør være kvinder. Og derfor er navnet helt perfekt. En ægte lady kunne sagtens bære denne fine parfume, som formår at ophøje en simpel rosenduft til noget fornemt og sofistikeret. Så er du til blomsterdufte med dybde, og kan du lide det klassiske og elegante, så er Lady Portraits et rigtig godt bud på en signaturparfume til dig.

 

Duften kan købes her 30ml EdP Lady Portrait


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/parfumebloggen.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
Efterlad et svar

blog indlæg

Parfumeanmeldelser

Kontaktoplysninger

Buddinge Hovedgade 163
2860 søborg

Webshop: www.eliteparfumer.dk
e-mail : info@eliteparfumer.dk
FB: www.facebook.com/eliteparfumer

Email subscription

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage nye indlæg & gode tilbud
Name
Email *